NUUK TV hædret

Den grønlandske lokale tv-station gør meget, for at deres bogholder Hanne ikke bliver syg på jobbet

Der var flere rigtig gode bud på Sæsonens Buket her i efteråret, men valget faldt på NUK TV, der har gjort rigtig meget, for at foreningens medlem og tv-stationens bogholder, Hanne Kleinschmidt, kan blive i sit job.

I sin indstilling skriver Hanne Kleinschmidt:

Jeg vil hermed gerne indstille min arbejdsplads til Sæsonens Buket/chokolade. Pga. deres velvilje er jeg i stand til at blive på arbejdsmarkedet.

  • Skal der males, bliver det gjort, så det passer med, at jeg tager på ferie, så det kan være “duftet” af, inden jeg er tilbage.
  • Det er blevet indføjet i personalepolitikken, at man skal tage hensyn ved brug af parfumer.
  • Der blev ansat en ny medarbejder, der brugte kraftigt duftende skyllemiddel, og vask af hendes tøj blev betalt af arbejdspladsen, så hun kunne skifte til neutralt duftende midler.
  • Til jul bliver der ikke pyntet med gran, der bruges levende lys i begrænset omfang.
  • Vores revisor er gjort opmærksom på min overfølsomhed, også han tager hensyn.
  • Håndsæber, opvaskemidler, produkter til studieværter (hårlak, mousse, make-up m.v.) er udskiftet til duftneutrale produkter.
  • Der udvises i det hele taget meget vidtgående hensyn.

Det er helt ok med kollegerne, når jeg er nødt til at gå en tur og få noget frisk luft, eller når jeg har brug for, at der luftes ud.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

MCS Foreningen – Tlf : 70 20 10 37 – CVR : 30255739 – info@mcsforeningen.dk