MCS-logo

P  R  E  S  S  E  M  E  D  D  E  L  E  L  S  E

Alternativ udnyttelse af syge mennesker!

MCS Foreningens formand er træt af psykologer og alternative behandlere, der mener sig i stand til at helbrede mennesker med duft- og kemikalieoverfølsomhed, MCS, som forskere end ikke ved, hvad er

I MCS Foreningen er formand Anker L. Warncke godt træt af den udnyttelse af syge mennesker, det er, når psykologer og alternative behandlere tilbyder at helbrede MCS, som etablerede forskere end ikke ved, hvad er, eller hvordan opstår:
”Jeg har fx hørt om en nordjysk kommune, der anmodede en psykolog (i øvrigt med lægeuddannelse) om en faglig udtalelse i forbindelse med en pensionssag baseret på MCS. Det hele endte med, at psykologen tilbød kommunen at helbrede ansøgeren for dennes MCS med 10 behandlinger!”

         

 

Fakta – om MCS:

MCS står for Multiple Chemical Sensitivity (MCS) – direkte oversat ’mangeartet kemisk overfølsomhed’ – i daglig tale ”duft- og kemikalieoverfølsomhed” eller MCS. MCS-symptomer er irritation i øjne, næse og luftveje, svimmelhed, hovedpine, vejtrækningsbesvær, hukommelses- og koncentrationsbesvær, kløe og udslæt, ledsmerter og hjertebanken. Mange beskriver deres MCS -symptomer som ”en cocktail af migræne og influenza”.

MCS’ere bliver syge af kemiske stoffer i mængder, der ligger langt under de fastsatte grænseværdier. MCS’ere reagerer altså kraftigt på dufte og kemiske stoffer, som andre knap mærker. Forskerne ved endnu ikke præcist, hvor mange der har MCS – Miljøstyrelsen har nævnt 50.000 danskere. Videncenter for Duft- og Kemikalieoverfølsomhed forsker i MCS under ledelse af læge Jesper Elberling, 39 77 73 04, www.mcsvidencenter.dk

 


Yderligere oplysninger kan fås hos

MCS Foreningens formand Anker Warncke, 70 20 10 37

www.mcsforeningen.dk

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

MCS Foreningen – Tlf : 70 20 10 37 – CVR : 30255739 – info@mcsforeningen.dk