Af Gitte Larsen
MCS’ere giver udtryk for, at de to måneders Corona-lockdown i høj grad afspejlede deres normale hverdag. Mød nogle af dem her.
En tråd i MCS Foreningens lukkede Facebook-gruppe fra slutningen af marts 2020 startede med et spørgsmål fra medlem Dorte Hartmann, Espergærde: ”Er det bare mig, der synes, at hverdagen ikke er så meget anderledes i disse Corona-tider, end den plejer?”
Kommentarer fra tråden
”Same story … isolation … (stadig) brænderøg, skyllemiddel/vaskemiddel fra naboerne, cigaretrøg, parfume, bilos, mados, papir, pap, shampo, creme, deo og alt det andet. Meeeen … hvem er sejest? Coronaisoleret 14 dage! Os med MCS, vi er jo desærre nødt til det.” – Anonym
”Synes den er anderledes, fordi ALLE føler sig isolerede, ekskluderede, bekymrede og udsatte.” – Lene Klint, Kolding
”Kæmpe forskel, som at være i et psykologisk fængsel.” – Anita Vogh, Hillerød
”Jeg kan mærke stor forskel. Jeg bor ud til en meget trafikeret vej, og nu kan jeg faktisk få frisk luft, når jeg åbner vinduet. Folk glor ikke så mærkeligt, når jeg handler med mas-ke på. Og hvis der er én i nærheden, som dufter rigtig meget, så skal jeg bare rømme mig i mit ærme, og så er folk pist væk. Desværre er de fleste af mine naboer også hjemme, og de har masser af tid til at lave mad…” – Anonym
”Det er helt mærkeligt, at hele befolkningen nu skal leve så isoleret, som jeg har måtte gøre i mange år på grund af intolerance over for kemiske stoffer.” – Anonym
” […] og vores hverdagsrutiner med at vaske ansigt og hænder, så snart vi kommer hjem, samt skifte tøj og skylle hår, kommer os til gode nu og betyder formodentlig, at risikoen for smitte formindskes. Jeg hørte en mor til en kronisk syg søn i radioen, der netop havde indført sådan en rutine for ikke at risikere at smitte sin søn, når hun havde været ude. Journalisten lød helt forfærdet. Welcome to my world!” – Anonym
”Med MCS i 25 år og EHS i tre år, så generer det ikke mig at blive hjemme. Det er derfor, at her er fyldt med dyr og kreative aktiviteter, have, brænde, madlavning og alt muligt andet. Nu er der heldigvis ikke så mange mennesker at zig-zagge imellem. Tænk også på Klodens åndedræt, meget mindre forurening. Lad os dog fortsætte sådan.” – Anonym
”I have the time of my life, som de siger i USA-strup, i busser og i byen. Bortset fra folks ængstelige eller mistænksomme blikke har jeg jo de bedste betingelser for at færdes mere frit, end jeg plejer. Man kan lige så godt fokusere på det positive.” – Vagn Rosell, Aarhus.
Vibeke Wilhemsen, fleksjobber og bestyrelsesmedlem i MCS Foreningen, Glamsbjerg
”Jeg følte mig mere normal, fordi det ikke var MCS, der gjorde, at jeg skulle blive hjemme, men noget alle skulle. Jeg var mindre alene i de måneder, fordi min familie jo var hjemme meget af tiden. Situationen var ellers ikke anderledes end normalt, fordi min hverdag er sådan, at jeg bare ikke kan gå ud af huset til alt muligt hele tiden. Jeg er vant til at være meget herhjemme, hvor mine symptomer det meste af tiden er milde. Jeg føler mig heller ikke anderledes, når jeg har maske på i fx offentlig transport på grund af maskepåbuddet.
Min oplevelse er faktisk, at mange MCS’ere har haft det bedre i den periode, hvor samfundet var lukket ned. Jeg har ellers ofte talt med ensomme mennesker med MCS, men også med mennesker, der selv om de er isolerede og meget alene, ikke er ensomme. Vi er alle sammen forskellige.”
Vant til at være isoleret
Der er enighed om, at MCS’ere er vant til isolationen, og mens nogle følte sig endnu mere isoleret under Corona-lockdown, oplevede andre, at livet foregik på deres (normale) præmisser.
Artiklen er fra MCSinfo #92, oktober 2020
