Op på mærkerne
Få hjælp til at træffe et hurtigt og sikkert valg omkring sundhed og miljø
Informationscenter for Miljø & Sundhed har samlet knap 50 forskellige mærker og en kort beskrivelse af de enkelte mærker og hvilke krav, der skal være opfyldt, for at et produkt kan bære mærket. Oversigten giver dig et indtryk at, hvilke mærker du kan stole på. Der er nemlig stor forskel på, hvad mærkerne lover.
Vidste du fx, at der godt kan være tilsat parfume i miljømærkede produkter som fx Svanen?
Det skyldes, at miljømærker normalt kun vurderer et produkts miljøbelastning fra vugge til grav.
Miljømærker
Vi gennemgår på de næste sider nogle af de mærker, der kan være relevante for MCS’ere.
Produkter med miljømærker hører til de mindst miljø belastende inden for den pågældende varegruppe. Der er naturligvis også produkter, som lever op til miljømærkekravene, uden at de bærer et miljømærke. Miljømærkerne er nemlig en frivillig ordning for producenter. Miljømærkerne bliver brugt på produkter og serviceydelser – ikke på fødevarer.
Svanemærket
Der findes to officielt anerkendte miljømærker i Danmark: Svanen og Blomsten. Den største forskel mellem dem er, at de udspringer af to forskellige instanser – EU-kommissionen (Blomsten) og Nordisk Ministerråd (Svanen) – og dækker forskellige markeder. Mål og miljøkrav er stort set ens.
Som forbruger behøver du derfor ikke skelne mellem Blomsten og Svanen. En producent kan med fordel vælge fx Blomsten som miljømærke, hvis vedkommende eksporterer sit produkt til et EU-land, hvor man ikke kender Svanen.
Blomsten
Omvendt vil producenter, der primært har et nordisk marked, typisk vælge Svanen, der er meget udbredt i de nordiske lande. Over 3000 produkter er mærket med enten Blomsten eller Svanen.
Når et produkt er mærket med Blomsten eller Svanen, er det en garanti for:
• At produktet er blandt de mindst miljøbelastende inden for sin kategori
• At der er taget hensyn til din sundhed – men parfume er ikke forbudt!
• At kvaliteten er god
Den blå engel
Statsligt tysk miljømærke, der på verdensplan er det mest kendte miljømærke, der sidder på ca. 10.000 produkter. I Danmark er mærket ikke så udbredt, da producenterne her foretrækker Svanen eller Blomsten.
Reglerne for at få Den Blå Engel-mærket minder meget om dem fra Svanen og Blomsten – udgangspunktet er en vugge-til-grav-vurdering, og også ’Den Blå Engel’ er en frivillig ordning, hvor producenten betaler for retten til at bruge mærket.
www.blauer-engel.de
Bra Miljöval
Den svenske naturfredningsforening har sammen med detailhandlen udviklet et privat mærke kaldet Bra Miljöval – også kaldet ’Falken’. Produkter med Bra Miljöval bliver også solgt i Danmark. Reglerne for at få mærket tager udgangspunkt i en vugge-til-grav-vurdering.
Ordningen er frivillig, og producenten betaler gebyr for at bruge mærket.
www.naturskyddsforeningen.se
ØKOLOGI mærker
Økologi handler mest om, hvordan landsbrugsjorden bliver dyrket, men også om tilsætningsstoffer og dyrevelfærd. Alle fødevarer, der bliver solgt som økologiske, biologiske, organiske mv. skal som minimum overholde EU’s økologiregler eller regler, som svarer til disse.
Økologiske fødevarer er produceret på en måde, så der tages særlige hensyn til miljø og dyrevelfærd. Økologisk betyder, at der ikke er brugt kunstgødning og sprøjtemidler. Husdyrene får ingen vækstfremmere, men en lille andel af foderet kan være ikke-økologisk.
Økologi-mærkerne er – modsat miljømærkerne – ikke baseret på en vugge-til-grav-vurdering. Der er fx ingen krav til emballagemateriale, og man må bruge ca. 38 udvalgte tilsætningsstoffer i de økologiske fødevarer – det er 1/10 af, hvad der er tilladt i konventionelle varer.
Ø-mærket
Den økologiske statsgaranti at en dansk fødevare er økologisk. Udenlandske fødevarer, der lever op til EU’s regler, kan, hvis de er pakket og kontrolleret i Danmark, også få Ø-mærket. Ø-mærket stiller de samme krav som eller skrappere krav end EU’s økologimærke. Fx må man i dansk økologiproduktion ikke bruge kobber i æbleproduktionen. Juletræer, potteplanter og fisk kan også fås med det røde Ø-mærke, der dog generelt er en frivillig ordning.
www.fvm.dk
EU-økologimærket
EU’s pendant til det danske røde Ø-mærke. Mærket er frivilligt og kan benyttes til landbrugsprodukter, der opfylder EU’s krav til økologisk landbrug. I Danmark kontrollerer Fødevareministeriet ordningen.
www.fvm.dk
AB – Agriculture Biologiquen
Statskontrolleret fransk økologimærke til produkter med mere end 95% økologiske ingredienser, som er blevet produceret eller pakket i EU.
Debio
Norsk økologimærke, der administreres af en privat organisation, der er udøvende kontrolinstans for økologisk produktion i Norge. Debio-ordningen er frivillig, og der betales en afgift for at kunne bruge mærket.
https://debio.no/
Demeter
Forbeholdt biodynamiske produkter og kan ses på en lang række både danske og udenlandske produkter, der typisk bliver solgt i helsekostforretninger, økobutikker og gårdbutikker. Kravene til biodynamiske produkter er skrappere end til økologiske produkter.
www.biodynamisk.dk
Krav
Svensk økologimærke til madvarer, der som minimum opfylder EU’s regler om økologisk landbrug. Mærket er en frivillig ordning, og producenten betaler for at bruge mærket.
Soil Association
Engelsk mærke til økologiske varer og bedrifter. Der er udviklet standarder i forskellige kategorier, og i Danmark kan man finde produkter til personlig pleje med dette mærke.
SKAL – EKO
Hollandsk økologimærke, der også har autorisation til at certificere økologiske varer i andre lande.
EKO-mærket kan man i Danmark se på importerede økologiske madvarer samt på importerede tekstiler og trævarer. Varerne skal som minimum overholde EU’s regler for økologisk produktion. Mærket er frivilligt, og producenten betaler for at bruge mærket.
http://www.skal.nl/home-en-gb/about-skal/eko
Personlig pleje mærker
Allergimærket
Astma-Allergi Forbundets deklarationsordning, der har sagt god for, at der er mindst mulig risiko for at udvikle allergi – alle produkter med mærket er 100% uden parfume, farve og formaldehyd.
www.astma-allergi.dk
AIAB
Italiensk mærke til kosmetik, hvor de naturlige ingredienser skal være af økologisk oprindelse, hvis det er muligt.
www.aiab.it
Australian Certified Organic
Australsk mærke på økologisk kosmetik, der bliver administreret af en privat organisation. Følgende krav skal være opfyldt:
• Den økologiske andel af de dyrkede råvarer skal min. udgøre 95%
• Ikke-økologiske ingredienser skal være naturlige eller naturligt produceret (få undtagelser)
https://aco.net.au/
BDIH
Kendt tysk naturkosmetik mærke med primært økologiske eller vildt dyrkede planter. Ingen faste minimumskrav til indholdet af økologiske ingredienser, men syntetiske parfumestoffer er forbudt.
http://www.kontrollierte-naturkosmetik.de/e/bdih.htm
EcoCert
Fransk økologimærke, der administreres af en fransk privat organisation. Stiller krav om, at 95% af ingredienserne skal være naturlige og skal vurderes af EcoCert mht. giftighed og nedbrydelighed. Parabener og syntetisk fremstillede parfumestoffer er ikke tilladt.
www.ecocert.com
NaTrue
Tysk mærke til økologiske hud- og kosmetikprodukter. Der findes tre typer NaTrue-mærker, der stiller forskellige krav:
• Naturkosmetik – krav til andel af naturlige materialer mv.
• Naturkosmetik med en økologisk andel – fx skal min. 70% af ingredienserne fra planter og dyr være økologiske.
• Økologisk kosmetik – 95% af ingredienserne fra planter/dyr skal være økologiske.
www.natrue-label.de/home.html
ANSVARSFRASKRIVELSE
Oplysningerne på dette websted er kun til generel informationsformål. Oplysningerne leveres af MCS Foreningen, og selvom vi bestræber os på at holde informationerne ajour og korrekte, fremsætter vi ingen erklæringer eller garantier af nogen art, udtrykkeligt eller underforstået, med hensyn til fuldstændighed, nøjagtighed, pålidelighed, egnethed eller tilgængelighed med hensyn til websted eller information, produkter, tjenester eller relateret grafik på webstedet til ethvert formål. Enhver afhængighed, du lægger på sådanne oplysninger, er derfor strengt på din egen risiko.
MCS Foreningen – Tlf : 70 20 10 37 – CVR : 30255739 – info@mcsforeningen.dk