Formandens årsberetning 2025

Formandsberetning 2026

Jeg kom ind, som et frisk pust, da foreningen behøvede det. Men lyset i min fakkel er blevet slukket og det er tid til at sende stafetten videre, så foreningen igen kan få lys i faklen og dele varmen fra ilden med hinanden.

3 år har jeg siddet som formand for MCS Foreningen, det har været spændende, udfordrende, lærerigt og til tider rigtig hårdt. Der har været op og nedture, og overordnet set, er den største udfordring af dem alle, overskud og helbred. Det er ikke nogen hemmelighed, at det er svært at finde medlemmer til bestyrelsen, men det kræver også sin kvinde, at holde sammen på en bestyrelse og holde gejsten oppe. Heldigvis er jeg helt sikker på, at den kvinde er Ulla og jeg ønsker den nye bestyrelse, al held og lykke i fremtiden, husk, jeg er kun et kald (og en bro) væk.

Det jeg vil tage med mig videre fra disse 3 år, er en masse erfaring, gode stunder og mange bekendtskaber og venskaber. Vi har sammen, hygget til generalforsamlinger, til julekomsammen, årsmøde på Møn og til jubilæumsfest, og alle de gode stunder med gode mennesker, vil jeg tage med videre.

År 2025 har båret præg af en bestyrelse, der har kæmpet med helbredet og det har desværre været synligt i foreningen. Jeg er ked af det var sådan det blev, men vi har alle gjort vores bedste og mere kan man ikke bede et menneske om.

Jeg glæder mig til, fortsat at se jer derude, til arrangementer og hygge.

        Jane