MCS-logo

 

 

P  R  E  S  S  E  M  E  D  D  E  L  E  L  S  E

   

Dufte og kemikalier kan give ensom jul

”Det er som at være i en krig med skjulte fjender, der bombarderer én uden varsel. Vi kan ikke beskytte os, og vi kan hverken blive behandlet eller helbredt”

Sådan beskriver mange danskere med duft- og kemikalieoverfølsomhed (MCS) deres hverdag, der isolerer dem fra venner og familie - og det er især hårdt i juletiden, der er forbundet med mange afsavn og forholdsregler. I MCSinfo i december fortæller tre kvinder

Bettina Sandfær-Andersen fra Vemb i Vestjylland
Mie Lobedanz fra Odense
Anita Ernst fra Dragør

hvordan deres duft- og kemikalieoverfølsomhed påvirker deres hverdag og især følelserne i julemåneden.

Læs mere på side 8-16 i december-nummeret af MCSinfo (vedhæftet), der udkommer i uge 50

         

 

Fakta – om MCS:

MCS står for Multiple Chemical Sensitivity (MCS) direkte oversat ’mangeartet kemisk overfølsomhed’ – i daglig tale ”duft- og kemikalieoverfølsomhed” eller MCS. MCS-symptomer er irritation i øjne, næse og luftveje, svimmelhed, hovedpine, vejtrækningsbesvær, hukommelses- og koncentrationsbesvær, kløe og udslæt, ledsmerter og hjertebanken. Mange beskriver deres MCS -symptomer som ”en cocktail af migræne og influenza”.

MCS’ere bliver syge af kemiske stoffer i mængder, der ligger langt under de fastsatte grænseværdier. MCS’ere reagerer altså kraftigt på dufte og kemiske stoffer, som andre knap mærker. Forskerne ved endnu ikke præcist, hvor mange der har MCS – Miljøstyrelsen har nævnt 50.000 danskere. Videncenter for Duft- og Kemikalieoverfølsomhed forsker i MCS under ledelse af læge Jesper Elberling, 39 77 73 04, www.mcsvidencenter.dk

 


Yderligere oplysninger kan fås hos

MCS Foreningens formand Anker Warncke, 70 20 10 37

www.mcsforeningen.dk