HVAD KAN DU SELV GØRE ?

I de fleste tilfælde er MCS kronisk, så du bliver nødt til at ændre din hverdag.

… i dit eget hjem

  • Undgå unødvendig kemi i hverdagen – og køb parfumefrit.
  • Sanér dit hjem. Har du evt. møbler, gardiner eller aviser/reklamer, der afgiver kemiske dampe? Eller bliver du syg, når du sidder ved dit tv eller din pc?
  • Undgå mad med tilsætningsstoffer – vælg evt. økologisk.
  • Sørg for at få motion og masser af frisk luft. Jo længere du er fra din reaktionstærskel, jo bedre tåler du de flygtige påvirkninger, som du ikke kan undgå.

… på jobbet

  • Vær åben og fortæl om din MCS – og mød folk med tillid.
  • Print Kender du en MCS’er” og del den rundt til din chef og dine kolleger – eller giv dem linket til dette site.
  • Tænk positivt – din MCS bør ikke fylde mere end højst nødvendigt.
  • Optræd roligt og sikkert, vis livsglæde og optimisme. Humor er et godt “våben”. Det er vigtigt, at du “beholder bolden på din banehalvdel”.
  • Lav evt. nogle aftaler med din arbejdsplads. Fx at:
    • Du har natarbejde – her er der typisk færre kemikalier i luften
    • Du må holde dine pauser udenfor
    • Du kan have hjemmearbejdsdage
    • Der bliver luftet ekstra ud – evt. installeret mekanisk ventilation
    • Arbejdspladsen har en ryge- og duftpolitik – inkl. uparfumerede rengøringsmidler

… når du skal ud

  • Tænk positivt og giv plads til gode oplevelser og udfordringer i din hverdag – din MCS bør ikke fylde mere end højst nødvendigt.
  • Vær åben og mød folk med tillid. Tro på, at de vil forstå og respektere din situation og give dig mulighed for at være med. Gå ind i en dialog – ikke en forsvarstale. Lykkes det ikke, så undgå at vise negative følelser, afslut dialogen.
  • Optræd roligt og sikkert, vis livsglæde og optimisme. Humor er et godt “våben”. Det er vigtigt, at du “beholder bolden på din banehalvdel”.
  • Print folderen “Kender du en MCS’er” og del den rundt til alle i din omgangskreds.

… indlagt med MCS

  • Bed din læge informere hospitalet om din MCS – eller ring selv til afdelingen i forvejen.
  • Vær åben og mød folk med tillid. Tro på, at de vil forstå og respektere din situation.
  • Spørg om muligheden for en enestue, hvis du ikke tåler dufte.
  • Bed om, at personalet er duftneutrale.
  • Spørg, om der er duftfriskere på toiletterne og om rengøringsmidlerne er uden parfume.
  • Gå ind i en dialog – ikke en forsvarstale. Lykkes det ikke, så undgå at vise negative følelser, afslut dialogen.
  • Optræd roligt og sikkert, vis livsglæde og optimisme. Humor er et godt “våben”. Det er vigtigt, at du “beholder bolden på din banehalvdel”.
  • Print folderen “Kender du en MCS’er”, og del den rundt til personalet m.m.

HUSK

Støt arbejdet for bedre vilkår for MCS’ere – meld dig ind i foreningen.

Information af dine nærmeste
Print eller send linket til folderen “Kender du en MCS’er?” til din omgangskreds.